
Visual Proof produktioner
Visual Proof har hjulpet en lang række store og små virksomheder i kampen for at vinde opmærksomhed og tillid på nettet. Med en underholdende, autentiske tilgang til den visuelle formidling skaber vi engagerende og effektivt indhold, der både kan mærkes i maven og aflæses på bundlinjen!
Her på siden kan du se et udpluk af film og fotos fra tidligere produktioner.

Eventvideo
IBF - Indvielse af Truck Charge
IBF markerede indvielsen af deres nye ladestation for el-lastbiler i Ejby med fint besøg fra Kristian Jensen og Green Power Denmark. Visual Proof dokumenterede den vigtige begivenhed med fremtidens grønne transport i fokus.
Nordborg Resort - Rejsegilde
Nordborg Resort inviterede i efteråret 2024 til rejsegilde for at fejre etableringen af Nord-Als’ kommende turistmagnet. Bag resortet står to af Danmarks største virksomheder; Linak og Danfoss-koncernens BMC-fond.
RIT - Inspirationsdag
RIT samlede kunder og samarbejdspartnere til en inspirerende dag fyldt med faglige indsigter, spændende oplæg og stærke netværksmuligheder. Visual Proof var med og fangede stemningen.

Kampagnestrategi og contentproduktion
Landsskuet - De bedste historier fra landet til byen
I forbindelse med Landsskuet 2024 stod Visual Proof i spidsen for at give markedsføringen af det over 100 år gamle dyrskue i Herning et frisk pust - med målsætningen om at skabe fornyet opmærksomhed omkring det traditionsbundne landbrugsevent fra især børnefamilier og byboer.
Gennem en intensiv tilstedeværelse på Facebook og Instagram lykkes på bare tre uger at nå ud til 390.000 unikke Meta-konti med over 330.000 visninger og 86.000 interaktioner. Indsatsen resulterede desuden i over 50.000 besøgene gæster i løbet af de tre åbningsdage.
Her kan du se et lille udpluk af de mange forskellige videoer, der var med til at bane vejen for Landsskuets succesfulde markedsføringskampagne.
Behind the scene
Den autentiske reportage
En anderledes præsentation
META-KAMPAGNE

“Vi valgte Visual Proof til at give markedsføringen af Landsskuet 2024 et ekstra løft. Og hvilken succes! Jannik formåede med hans store engagement, faglige kompetencer, energi og ikke mindst personlige egenskaber, at vise levende videoer og reportager af, hvad Landsskuet kan bidrage med af oplevelser for både udstillere og besøgende.”
Mads Fjordside, Leder af Landsskuet

Profilfilm og branding
Unilite - Når glade medarbejdere er nøglen til glade kunder
Personlighed det eneste, konkurrenterne ikke kan kopiere. Derfor ønskede Unilite en profilfilm, der handlede mindre om selve produktet og mere om de mange gode mennesker bag.
Et eksempel en ærlig og underholdende reportage, der viser at glade medarbejdere kan skabe en kundeoplevelse udover det sædvanlige.
We Are Humans - Et bureau med begge ben på jorden
‘We Are Humans’ er et digital marketing bureau med særlig fokus på tætte kunderelationer og jordnær, ærlig kommunikation. Og det er netop budskabet, som Visual Proof har hjulpet med at formidle gennem en autentisk reportagebaseret brandfilm og en lang række kortere videoannoncer til sociale medier.
Theo.ai - Kompleks SaaS gjort levende med humor og personlighed
‘Theo’, der tilbyder service til CSRD-rapportering, havde brug for hjælp til at skubbe deres produkt ud over rampen. Målet var at gøre den langhårede jurasnak lidt mere underholdende og interessant uden at blive for useriøs og miste troværdighed i B2B-markedet. Løsningen blev denne profilfilm samt en pakke af forskellige videoannoncer.

Informations- og læringsvideo
Aarhus Vinterherberg - Hvervekampagne
Aarhus Vinterherberg, der drives med støtte fra Røde Kors, Blå Kors og Kirkens Korshær, er hvert år udfordret på at skaffe nok frivillige hænder til at holde dørene åbne for udenlandske hjemløse uden opholdstilladelse i de koldeste måneder af året.
Løsningen blev denne oplysningsfilm samt en række kortere versioneringer til sociale medier, der med udgangspunkt i den barske historie om de hjemløse forsøger at vække sympati og lyst til at hjælpe.
Online Dansk - Fra 0 til 3000 følgere på TikTok
Den digitale sprogskole Online Dansk tilbyder fleksibel danskundervisning til indvandrere og flygtninge. Visual Proof har stået for udvikling og produktion af over 50 undervisningsvideoer inklusiv en lang række dialoger som illustreret her.
Produktionen bestod desuden af en større SoMe-kampagne, der på de første tre måneder voksede Online Dansk’s nye TikTok-profil fra 0 til 3000 følgere.
Portræt- & reportagefoto

Messevideo
Til møbeludstilling med Top-Line
Messevideo behøver ikke at være kedelig! Til Park Fermé Møbelmesse 2024 har Visual Proof i samarbejde Top-line produceret en række små stemnings- og produktvideoer for at skabe opmærksomhed blandt kunder og samarbejdspartnere.

Kundevideo / Testemonials
Skab stærk troværdighed med autentiske kundehistorier, der bygger tillid og styrker din brandfortælling.
Når dine kunder fortæller om deres oplevelse med din virksomhed, skaber det en overbevisende og ærlig anbefaling, som potentielle kunder kan spejle sig i. En testimonial- eller kundevideo kan stå alene som en stærk markedsføringsvideo eller indgå som en naturlig del af din brandfortælling.

Videoannoncer og SoMe-content
Korte, skarpe og målrettede videoer er nøglen til at skabe synlighed og interaktion på sociale medier. Med visuelt stærkt SoMe-content og effektive videoannoncer kan du formidle dit budskab hurtigt og fængende – præcis dér, hvor din målgruppe er mest aktiv.
Uanset om det er kampagneindhold, produktpræsentationer eller brandfortællinger, sikrer vi, at din video skiller sig ud i feedet og skaber resultater.
Ekspertvideo
Den lille sjove
Fraklip
Dygtige nørder
Reel med følelser
Stemningsrapport

Alt det bedste fra TV
Visual Proofs autentiske formidling har sine rødder fra reportage- og underholdnings-tv. Stifter Jannik Stamm Mikkelsen har som journalist og redaktionschef arbejdet i over 10 år med udvikling og produktion af tv-programmer ved både DR, Metronome Productions og Kompagniet.
Her er et lille udpluk:
Med Rygsæk og Rullekuffert
Kompagniet, Produceret for TV2
Mission Valhalla
Metronome, Produceret for DR Ramasjang
Team Pedersen
Metronome, Produceret for Discovery
Vi Er Ordbildne
Metronome, Produceret for DR1
Kochen på Toppen
Metronome, Produceret for Viasat
Ultranyt i Sierra Leone
DR, Produceret for DR Ultra og Danmarks Indsamlingen
TV Avisen
DR, Reporter og Nyhedsjournalist
MGP 2019
DR B&U, Produceret til DR1
Joakim vs. Nepal
DR, Produceret for DR Ultra